Den lysende morgenstjerne

Jesus siger i Åb 22,16 ”Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.” Det er en henvisning til Bileams profeti om Messias i 4 Mos 24,17. Profetien var også kendt af de vise mænd fra Østerland, som kom til Jerusalem for at lede efter jødernes nyfødte konge. ”Vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” (Matt 2,2)

Morgenstjernen er et kendt navn for planeten Venus, som er tættere på solen end jorden og kan vise sig op til tre timer før solopgang og varsle en ny dag. Den står op i øst og kan lyse både klart og længe. Et godt og smukt billede på Jesus, som også kom for at varsle en ny tid.

Den gamle profeti blev delvist opfyldt, da Jesus gæstede vores jord første gang og ”solopgangen fra det høje” besøgte os ”for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens.” (Luk 1,78.79). Han kom som vor frelser. Han kom for at tænde lys for en mørk, trist og falden verden. Han kom for at bringe glæde og fred og håb i menneskehjertet. Som skyggerne viger for lyset, må det åndelige mørke, tvivlen og usikkerheden forsvinde, når Jesus får plads i livet.

Men ordet fra Åbenbaringsbogen rækker længere frem. Det taler specifikt om Jesu andet komme. ”Se, jeg kommer snart!” siger Jesus i det samme 22. kapitel. Lige så sikkert som stjernen over Betlehem varslede en ny tidsalder med Jesu første komme, varsler den lysende morgenstjerne en ny dag, som rækker ind i evigheden, når Jesus kommer anden gang. ”Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor” (Pet 3,13). Derfor spejder vi efter morgenstjernen og beder om, at han snart må komme. For vi ønsker også at komme og tilbede og takke Jesus for livets og frelsens gave.

Sven Hagen Jensen